exam. og RAB godkendt Kranio Sakral Terapeut og sygeplejerske Vivi Grøntved                                          Blid Behandling til Alle Store & Små.                 Også øreakupunktur.


Kranio Sakral Terapi og Stress

Stress generelt og KST behandling.

 

Jeg har selv været der :

Stress er snart noget de fleste har oplevet, i kraftig eller mild grad( kortere eller længere tid )Det viser sig at både spædbørn, børn, unge og voksne kan få stress.

Jeg tænker at det har noget at gøre med vores samfund og den måde, det er bygget op på alle har følelsen af, at skulle slå til alle steder og der forventes, at vi når alt og har styr på alt både i skole, på arbejde, i hjemmet, ja vi skal gerne være perfekte, som alle de andre. og der kræves mere af os end nogen side før.

Jeg selv har været nede to gange med stress i forbindelse med den samme arbejdsplads, den første gang for snart 6 år siden, hvor det faktisk først gik op for mig selv, at jeg var stresset, da jeg var lagt i en seng på cardiologisk afdeling på Aalborg Sygehus. En ellers normal formiddag ændrede sig til, at være en dag der var tæt på havde kostet mig livet. Jeg havde gennem flere år ”overset” symptomerne, som var blevet værre og værre og efterhånden var der rigtig mange symptomer, når jeg tænker tilbage. Jeg kom på benene igen og var glad for at leve. Der gik så 5 år og symptomerne begyndte at overmande mig igen, det var igen blevet svært, at sige fra, det havde det nok egentligt været længe, men det gik jo ”ok”, men denne gang var dog både jeg selv og min familie mere opmærksomme på hvad der var ved at ske. Efter et halvt år ca. var jeg nået til en stor beslutning, jeg måtte indse, at jeg var måtte lægge mit liv en hel del om, hvis jeg skulle nå at blive ”gammel” og få noget ud livet og kunne være noget for mine børn. Desuden hang tanken om varige men ,eller ikke at være her mere stadig ved fra første gang.

Hvad er stress.: Stress kan deles op i to, den kortvarige, som ikke er farlig og den langvarige, som strækker sig over en længere periode, ofte år og kan medføre meget alvorlig sygdom.

Stress opstår som regel, som symptomer på større udfordringen i arbejdslivet eller i privatlivet,  og ofte begge steder. Når ens kapacitet til at løse udfordringerne på tilfreds måde overskrides.

Kortvarig stress:

Vi bliver alle udsat for kortvarigt stress til tider, dette er med til at styrke vores sanser og giver os en række fysiske, psykiske og adfærds mæssige reaktioner, som gør at vi yder vores bedste. Men når udfordringen er ovre, er det vigtigt, at vi får mulighed for at få ro og kroppen kan rekreere sig igen, for ellers kan det med tiden gå over til at blive langvarigt stress. Eksempel på kortvarig stress kan være : Eksamen, konflikter og deadlines på arbejde. Denne form for stress er ikke farlig, når vi får ro efterfølgende.

Langvarig stress:

Denne form for stress udvikler sig når de udfordringer, som vi står overfor ikke stemmer overens med de muligheder vi har til at håndtere dem ud fra. Eksempler på grunde til langvarig stress kan være: Alvorlige begivenheder i ens liv, traumer, manglende fritid og deraf manglende hvile/afslapning og store vedvarende belastninger på arbejdet eller store belastninger i privatlivet, ofte vil der være påvirkning/belastning samtidig fra flere sider.

Sygdomsrisiko ved langvarig stress.

Hormon systemerne er specielt følsomme for psykologisk stress og påvirker både hjernen og binyrerne , stress hormonet Kortisol ”stresshormonet” udskilles via binyrerne og stiger hurtigt i forbindelse med stress og påvirker en lang række processer i kroppen, som derved kommer i forsvarsposition. Der dannes også hormonet Adrenalin og Noradrenelin, som er vores ”kamphormon” Pga dette er der bla. stor risiko for at udvikle hjerte-kar sygdomme ( øger blodtryk og puls + påvirker fedtsyre og påvirker stofskiftet) Forværring af kroniske lidelser bla. allergi sygdomme og type 2 diabetes pga. indvirkning på Insulin og kulhydrat koncentrationen, samt større risiko for ulykker. Desuden øget risiko for depression. Forskerne undersøger også om man kan udvikle demens eller andre skader i hjernen.

Symptomer på stress:

Hjertebanken.

Kæbespændinger

Hovedpine/Migræne.

Søvnforstyrrelser

Svimmelhed

Humørsvingninger

Irritabilitet

Spændinger i hele kroppens muskulatur anspændthed/ømhed

Nervøsitet

Rastløshed

Træthed/Manglende energi

Depression.

Følelsen af ikke at slå til.

Manglende evne til at sige fra.

Flovhed over ikke at kunne det man plejer

Flovhed over at måtte sige fra.

Dårlig hukommelse/Glemsomhed.

Følelse af uoverskuelighed.

Følelse af svaghed.

Kvalme, appetitløshed og dårlig fordøjelse ofte med mavesmerter og halsbrand.

Social fobi.

Angst.

Tankemylder

Menstruations forstyrrelser.

Hvorfor og hvordan kan Kranio Sakral terapi behandling hjælpe, når man har stress? eller hvorfor kan det forebygge stress.

Kranio sakral terapi behandlingen er en blid behandlingsform som bla. arbejder med det autonome nervesystem ( nervesystemet som er uden for vores viljes styrke og fungere helt automatisk)

Når man er stresset er ens krop og nervesystem i en slags undtagelses tilstand og alt er sat ind for at ”overleve” kroppen og nervesystemet har overskredet sin grænse og man har ignoreret de fysiske symptomerne, som kroppen har vist. Kronisk stress er en overbelastning på lige fod med en traumatisk tilstand og det påvirker krop, hjerne og nervesystem, som Kranio sakral terapi virker på.

Ved kranio sakral terapi går man ind vha. blide afspændende teknikker og giver kroppen lov til, at få ro og tid til at slappe af, og på den måde får kroppen igen mulighed for at restituere sig . Desuden stimuleres produktionen af specielt hormonerne Serotonin og Oxytocin (kærlighedshormonet), som er modstykke til Adrenalin og Noradrenalin. Derfor får man mulighed for at komme stille og roligt ud af sin stress, når man ved afslappende behandlinger optimere, og afbalancerer det autonome nervesystems funktion, så der igen kommer ro, man igen kan sove, slappe af og samle kræfter, og efterfølgende får overskud til at lave ændringer i de belastende livsmønstre, eller andre ting som har bevirket, at man kom i stress situationen.

Gode råd til afstressning : Hvad kan du selv gøre?

- Først af alt må du indse, og acceptere du har stress.

- Giv dig selv mulighed for kunne slappe af ved en KST behandling. Gør noget godt for dig selv

- Lav en overskuelig/overkommelig plan over dagen.

- Giv dig tid til små pauser i løbet af dagen. Hvor du slapper af og kun er dig selv. Fortæl dine pårørende eller venner, at det har du brug for.

- Evt. ligge og slappe af til afslappende musik et rart sted.

- Gå en tur uanset vejret alene eller sammen med en ven/veninde/hund.

- Find ud af om du evt. kan reducere i dine gøre mål. Om nogle ting i hverdagen kan gøres anderledes, på andre tidspunktereller med hjælp fra andre.

- Øv dig i at sige fra !

- Fortæl dine pårørende/ Chef/ kollegaer, hvordan du har det vær ikke bange for at bede om hjælp.

- Lav vejrtrækningsøvelser

Ofte vil det også være en god idè at søge professionel hjælp ved psykolog eller stress coach. Der vil du kunne få hjælp til at gennemskue, hvordan du kommer videre og  de kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du tackler det.